05-12-2017

Omsorgstandpleje

Debat angående hvem der bestemmer og har magten i kommunerne.

 Er det den stærke forvaltning eller er det de folkevalgte politikere?  

”Er de folkevalgte dygtige nok, har de tid nok ” kender de lovgivningen, til at hamle op imod de mange gange dygtig og stærkt velargumenterende vellønnede i administrationen?

For som nu skal de folkevalgte ofte formå en fuldtidsstilling, og samtidigt byrådsarbejdet. De skal oveni formå at møde borgerne til mange arrangementer. Formår de folkevalgte på de præmisser, at holde øje med, og ikke mindst formår de at forholde sig til det borgere har erfaret i det virkelige liv? Hvem taler de sårbares sag.

Er de modige og stærke nok til at stå på borgerens side i en uretfærdig kamp? Når de ofte er oppe imod veluddannede embedsmænd. Lader de sig overbevise af embedsmændenes udlægninger? Bliver svaret til borgeren istedet "Prøv at anke sagen"

Jeg må indrømme at min tillid er skredet. Især er jeg blevet skuffet i min forventning af hvilke partier der efter gammel tradition burde være dem som hjælper "de svage borgere"til retfærdighed, men som idag ligger sig længere til højre.

I forbindelse med en ældre mor 94, der nu bor på plejecenter har jeg fået en stor erfaring for hvad det vil sige at være pårørende, og ældre bruger af samfundets hjælp. Hun/ vi søgte om at hun kunne få lov til at benytte kommunens omsorgstandpleje, grundet dårlige adgangsforhold til egen tandlæge.

Hun er aldersdement og går med rollator, bor på plejecenter. Tilhøre derfor den målgruppe kommunen efter sundhedslovgivningen skal tilbyde omsorgstandpleje.

De politikerer der er til at stole på i sådan en sag, og som ønsker at gå borgerens ærinde, de er til at tælle på en halv hånds fingre. Men de findes, og de skal have ros for deres mod.

Alt ser pænt og glat ud når det formuleres og ligger på kommunens hjemmeside, der er ordene i overensstemmelse med sundheds lovens intentioner. Hun opfylder kriteriet, men nej det forsøges gradbøjet, for lovgivning og hjemmesider er et, og praksis noget andet. Gradbøjningens sav sammenholdt med et pres på de pårørende om hvad de bør gøre, virker opslidende. 

Der er desværre holdninger på området, holdninger man møder i relationen med dem som er sat til at administrere ud fra lovgivningen. De der er sat til at hjælpe og drage omsorg for den ældre. De pårørende presses og skal formå hvad de ikke altid formår, de skal lappe de huller systemet spare væk. De forventes at ville og kunne følge og "Hive" den ældre op på første sal. Samtidigt med at det udlægges som at de fleste selv ønsker det. Det er et pres der bygger på " hvad du skal gøre for at være en god ægtefælle barn osv. Hvad med det samfund der svigter samfundets pligt i ligeværdighedens navn, og istedet ligger pres på de pårørende. Det samfund der fylder huller ud med "frivillige"der ikke er uddannede og ikke har tavshedspligt.

Det lader politikerne der er folkevalgte forvaltninger/ visitation slippe "samfundet" afsted med at gøre i praksis.

Måske kan de ikke selv forstå lovgivningen. Måske har de selv den holdning at det er almindelig pli at følge som pårørende. For selv de der sidder på plejecentrene, og som nu står for visititationen kan finde på at gradbøje kriteriernes ord, og måle de der søger op, i kategorier, udfra deres eget synspunkt om, at en ældre er bedre end resten på plejecentret, og derfor ikke berettiget, selvom hun/han opfylder kriteriet. Det er vist ikke lovgivningens intention/kriterier.

Min mor fik bevilliget omsorgstandplejen efter 11 måneder. Efter at jeg som pårørende havde formået selv at finde ankeinstans. Argumenteret om hendes rettigheder ved møder. Efter henvendelse til forskellige politikere. Sagen blev hjemvist til kommunen.

Fejl: der havde ikke været oplyst om ankeinstans.

Det blev også påtalt at de pårørende ikke må presses til at stå for at følge den ældre.

Den ældre skal kun måles udfra hvad personen selv er istand til.

Hun tilhørte målgruppen. Der lægges især vægt på Stærk hukommelsesbesvær.

Alligevel skulle jeg som pårørende efterfølgende ud i en diskussion på plejecentret. Om kriterier, hvor nogen stadig mente min mor var i god stand.

Mit ærinde er at  procedureformen ændres, så den næste ikke skal ud i en lignende kamp. 

desværre skal anken til Ankeinstansen  "Styrelsen for patientsikkerhed", foregå digitalt.

Hvad ikke alle vil kunne gøre.